Sangeren har i over 50 år hittet med sange som "Living Doll", "We Don't Talk Anymore" og julesangen "Misteltoe and Wine".
Han var desuden en del af den engelske gruppe "The Shadows", der havde stor succes med det instrumentale nummer "Apache", der senere hen har været brugt i musik af både TLC, Beastie Boys, M.I.A., Amy Winehouse og Madonna.
Ifølge en pressemeddelelse forener parken i Aalborg natur, musik og teknik.
- Til hvert træ, som kunstnerne enten selv har plantet eller har givet deres tilladelse til blev plantet i deres navn, er der nu sat musik til. En stander ved hvert træ indeholder et medley af kunstnerens mest kendte musik og aktiveres ved, at man trykker på en knap.
Pressechef for Aalborg Kultur- og Kongrescenter Susanne Kabel skriver desuden i pressemeddelelsen, at der er store forventninger til den musikalske park med de syngende træer.
- Kildeparken vil i fremtiden kunne byde på en unik oplevelse, der kan sammenlignes med Hollywoods Walk of Fame. Parkområdet har da også fået et engelsk navn, Park of Music, da det uden tvivl bliver et besøgssted for Aalborgs mange turister.
Ud over Cliff Richard har musikere som Stevie Wonder, Sting, Hansi Hinterseer, Van Morrison, Tom Jones, Kylie Minogue, Bob Dylan og Beyonce alle lagt navn til et træ.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker