Det første band er skrevet på listen over optrædende ved næste års Roskilde Festival. Og det er et larmende et af slagsen.
Det fire mand store amerikanske punkrock-band NOFX er navnet, og hvis man skal tro Roskilde Festivalen, venter der festivalpublikummet en særpræget oplevelse.
- NOFX står bag et af punkrockens bedste og største sangkataloger og har siden begyndelsen af 80'erne givet den som samfundsrevsere med hang til sjofelheder og lavkomik. Deres musik er respektløs, vittig, vred og frem for alt fuld af galopperende trommer og klæbende omkvæd, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Festivalfolket vil resten af december få et klart billede af, hvad det kan forvente sig af næste års musikalske udskejelser, når Roskilde Festivalen på sin hjemmeside løbende offentliggør navne på større og mindre kunstnere. Desuden dedikerer tv-kanalen DR 2 hele lørdag aften til den kommende festival.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker