Skaberen af usynlige Lotte - Thorstein Thomsen - er død
Ifølge Gads Forlag har Thorstein Thomsen i løbet af sin karriere skrevet over 100 børnebøger, ti romaner til voksne og omkring 500 sange, hvoraf de fleste var til børn. (Arkivfoto.) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Den meget flittige forfatter og musiker Thorstein Thomsen, som skrev "Da Lotte blev usynlig", er død, 71 år.
Musikeren og forfatteren Thorstein Thomsen - som står bag hundredvis af bøger og sange - er død efter længere tids alvorlig sygdom. Han blev 71 år.
Det skriver Politiken fredag.
Thomsen fokuserede tidligt i sin karriere som forfatter især på børne- og ungdomsbøger.
Hans mest kendte værk er i dag nok "Da Lotte blev usynlig" fra 1982.
Den blev i 1988 til en tv-serie i seks afsnit på DR med den folkekære kendingsmelodi "Hulubulu (Lotte, hvor er du henne?)"
Men serien om syvårige Lotte, der forsvinder, når hun trykker på sin navle, er langtfra meget flittige Thomsens eneste værk.
Ifølge Gads Forlag har han i løbet af sin karriere skrevet over 100 børnebøger, ti romaner til voksne og omkring 500 sange, hvoraf de fleste var til børn.
Han var flere gange blandt de danske forfattere, som fik fleste bibliotekspenge.
Blandt hans andre værker kan nævnes "Den, der hvisker, lyver" fra 2006, som blev nomineret til flere priser, og "Sne på hendes ansigt", der blev en bestseller.
Som musiker dannede Thomsen blandt andet Charlatangruppen, som han i 1970'erne og 1980'erne var sanger og sangskriver for.
Han stillede også op i Dansk Melodi Grand Prix i 1979 sammen med sin hustru, Pia Dalsgaard, med nummeret "Maja & bruttonationalproduktet", der blev nummer ni.
Som ung var han med i flere bands. Han var blandt andet pianist for C.V. Jørgensen fra 1974 til 1975.
Thomsen blev født i 1950 i Jægersborg ved Lyngby.
Ifølge Ekstra Bladet efterlader han sig sin hustru og parrets datter.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde