Skam-stjerne på Roskilde Festival: Det er rigtig sjovt
Den norske serie Skam er populær. Seriens stjerner flokkes til Roskilde Festival. Foto: Free/Foreningen Norden /nrk P3
Free/Foreningen Norden /nrk P3
Flere af skuespillerne fra den norske successerie "Skam" er taget på Roskilde Festival.
Mens danskerne skal vænne sig til, at det er slut med at se Jonas, Even, Yousef og de andre karakterer fra den voldsomt populære serie "Skam" på skærmen, så kan de til gengæld rende ind i dem på årets Roskilde Festival, hvor flere af de norske skuespillere tager del i festen.
Det gælder blandt andet Carl Martin Eggesbø, der spiller Eskild i serien. Det er dog ikke første gang, han er med på festivalen.
- Jeg var også på Roskilde for to år siden. Jeg synes, det er rigtig sjovt at være her, siger han til Ritzau Fokus.
- Jeg har ikke været på så mange festivaler ellers, men jeg hygger mig rigtig meget her, der er god mad og drikke og musik, fortæller Skam-stjernen, der torsdag aften har flere kunstnere på programmet, som han skal høre.
- Jeg skal helt sikkert høre Nicolas Jaar og Viagra Boys, fortæller han.
Det er ikke gået de mange Roskilde-gæsters næse forbi, at flere af Skam-skuespillerne befinder sig på festivalen. Men det synes Carl Martin Eggesbø bare er dejligt.
- Jeg synes, det er vældig hyggeligt, at folk kommer hen til mig og vil tale med mig om "Skam", det bliver jeg glad for, siger han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet