Skam-stjerner stjæler fokus i traileren til Adam Prices Netflix-serie
Danskerne kender David Stakston fra serien "Skam". Foto: Netflix/Free
Netflix/Free
Der er flere stærke danske kræfter bag Netflix-serien "Ragnarok", der er skrevet af Adam Price.
Adam Price har blandt andet stået bag roste serier som "Borgen" og "Herrens Veje", der også har fundet et internationalt publikum. Men nu bliver sluserne til udlandet for alvor åbnet for den danske manuskriptforfatter.
Han står nemlig bag serien "Ragnarok", der snart kan ses på Netflix. Fredag morgen er traileren til Prices nye serie blevet afsløret.
Serien er på norsk, men for mange danskere vil der være flere kendte ansigter på rollelisten.
To af hovedkaraktererne spilles nemlig af David Stakston og Herman Tømmeraas, som Skam-fans vil kende som Magnus og Penetrator-Chris.
I en pressemeddelelse fra Netflix fremgår det, at serien er et coming-of-age-drama, der er inspireret af den nordiske mytologi.
- Historien finder sted i den lille, fiktive by Edda, der ligger midt i den storslåede norske natur. Her følger vi byens indbyggere, og det viser sig hurtigt, at ikke alle er, hvem de udgiver sig for at være, lyder det.
- Sammen med dem oplever vi en verden, der har ændret sig drastisk; til smeltende poler, varme vintre og kraftige regnfald. Nogle vil mene, at vi er på vej mod endnu et Ragnarok. Medmindre nogen griber ind i tide.
Serien har seks afsnit i alt, og i selskab med Adam Price, der fungerer som skaber, forfatter og executive producer, er der flere andre danske kræfter bag kameraet, heriblandt producent Meta Louise Foldager Sørensen, producer Stine Meldgaard Madsen og instruktør Mogens Hagedorn.
"Ragnarok" får premiere på Netflix verden over den 31. januar 2020.
Se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=DqZBRgkQjPw
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker