Filmen 127 Hours, der har James Franco i hovedrollen, skabte stort postyr, da den havde premiere ved Torontos filmfestival. Tre personer besvimede simpelthen i salen, men 127 Hours er altså heller ikke for sarte sjæle.
Filmen er baseret på den sande historie om klatreren Aron Ralston, der i 2003 overlevede en frygtelig ulykke, da hans ene arm blev fanget under en tonstung sten langt ude i ørkenen.
Klatreren, der i filmen bliver spillet af James Franco, havde kun én mulighed for at komme fri. Han måtte først brække knoglerne i armen og bagefter skære den af med en sløv kniv.
Efter Aron Ralstons mening har filmen fanget den grusomme hændelse, han var ude for, til perfektion.
- Den beskriver fuldstændig akkurat den voldsomme oplevelse, jeg havde, både den følelsesmæssige og fysiske af slagsen, siger klatreren, der i dag har en klo i stedet for højre hånd.
Han fortæller også, at det var fordi, han så sin ufødte søn i et syn, at han fik kræfterne til at brække sin arm. Og han fortæller, at han endda smilede, mens han gjorde det.
- Det er kærlighed, der er vigtigt i livet, det var det, der gjorde, at jeg overlevede. Det gav mig styrken og modet til at gøre, hvad jeg gjorde. Hvem ville ikke gerne hjem til deres familie i den situation?
I dag, syv år efter ulykken, har Aron Ralston fået den søn, han så for sig. Han hedder Leo og er ni måneder gammel.
Filmen har premiere i Danmark den 31. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde