Skilsmisseramt kendispar slås om børnene
Chris Rock og hans kone Malaak Compton-Rock til Gotham Independent Film Awards i New York i 2009. Dengang var parret udadtil stadig lykkeligt gift, i dag slås de om børnene, mens skilsmissesagen kører. Foto: AP/Evan Agostini
AP/Evan Agostini
Den amerikanske komiker Chris Rock søger delt forældremyndighed over sine og ekskonens børn, som han mener, han bliver forhindret i at se.
Når forældre bliver skilt, bliver ét hjem til to. Men hvor meget skal børnene være hos mor, og hvor ofte hos far? Netop det spørgsmål har den amerikanske komiker Chris Rock nu bedt retten om at afgøre.
Han mener nemlig ikke, han har fået lov at se sine børn nok, efter han for nylig søgte om at blive skilt fra sin kone Malaak Compton-Rock.
Derfor søger komikeren og skuespilleren, der blandt andet er kendt fra komediefilmen "Du kan vente dig", nu om delt forældremyndighed over parrets to børn. Det viser retsdokumenter ifølge TMZ.com.
Noget kunne også tyde på, at den berømte komiker heller ikke er begejstret ved tanken om at skulle betale hustrubidrag til sin kommende ekskone.
Han har tidligere udtalt, at Malaak er "fuldt ud i stand til at arbejde og bidrage til sit eget underhold", skriver TMZ.com.
Chris Rock, der giftede sig med Malaak Compton tilbage i 1996, vedkender, at parret dengang underskrev en såkaldt ægtepagt, der skulle sikre hans kone økonomisk i tilfælde af skilsmisse. Han mener dog, at aftalen efter mere end 18 års ægteskab må betragtes som udløbet.
Skilsmissesagen gik i gang i sidste uge i Alpine i New Jersey, hvor den 49-årige komiker ind til for nylig boede sammen med den 45-årige Malaak Compton-Rock og parrets to døtre Lola Simone på 12 år og Zahra Savannah på 10 år.
Newspaq
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde