En kvindelig medarbejder på en skole i New Jersey er havnet i fedtefadet, efter at hun forsøgte at bilde eleverne på skolen ind, at popsuperstjernen Lady Gaga ville tale til dem via nettet.
Den ansatte havde nemlig ikke fået fat i sangerinden, og i stedet hyrede hun en falsk Gaga, til at tale med elverne.
Den folkeskoleansatte i Tenafly i nærheden af New York havde lovet eleverne, at Lady Gaga ville holde et foredrag om anti-mobning via nettet i sidste måned, oplyser myndighederne.
- Vel vidende hvor skuffede eleverne ville blive, arrangerede den ansatte - uden at have fået lov til det - at en Gaga-imitator skulle tage over i stedet - En klar mangel på dømmekraft, skriver skoleforstander Lynn Trager i et brev til forældrene.
I et forsøg på at bevare illusionen om, at det virkelig var den rigtige Gaga, fortalte den falske Gaga eleverne, at hendes webcam var gået i stykker, og hun derfor kun kunne kommunikere med dem via et tekstbaseret chatprogram.
Samtidigt delte den ansatte endda signerede fotografier af stjernen ud. Men det var netop det, der fik kæden til at hoppe af.
En af eleverne lagde nemlig mærke til, at underskriften var falsk, oplyser skoleforstander Trager.
- Selv om den ansattes handling ikke kan undskyldes, så mener jeg, at det her var et mislykket forsøg på at belønne børnene, siger hun.
Skolen ønsker ikke at oplyse, hvilke sanktioner den ansatte kan stå over for.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned