Ægtemanden Erik Damgaard har fået en økonomisk lussing af finanskrisen. Men Anni Fønsby selv kender også til det at tabe penge.
Den tidligere massageklinikejer fortæller fredag i Ekstra Bladet, at et indbrud i hendes og Eriks hjem har kostet hende over en million kroner. Det skyldes, at tyvene er rendt med 1000 par sko.
Skoene stammer fra Annis nu lukkede skoforretning, Cavallier i Store Kongensgade i København. Da hun lukkede forretningen, tog hun skoene med til Hellerup, hvor de blev stjålet under et indbrud.
Samtidig er der ifølge Ekstra Bladet tabt 1,3 millioner kroner i firmaet AB Erhversservice ApS, som Annis firma hedder.
- Det har været en rigtig dårlig forretning at handle med sko. De har kostet mig mange penge. Underskuddet skyldes jo nedskrivninger i forbindelse med skoene, der blev stjålet, siger Anni Fønsby til Ekstra Bladet.
Og der er ingen penge at hente hos forsikringsselskabet. Erik Damgaard forklarer til avisen, at Anni ikke havde den nødvendige erhvervsforsikring, som kunne have dækket tabet.
- Men hun opsagde forsikringen i forbindelse med, at lejemålet blev opsagt. Og skoene var ikke dækket af min indboforsikring. Det havde krævet, at hun gik med alle 1000 par sko. Så forsikringen ville ikke dække, fordi det ikke var privat, fortæller Erik Damgaard til avisen.
Indbruddet skete for to år siden i Eriks hus på Hambros Allé i Hellerup ved København. Efter at parret havde forladt huset for at flytte til stutteriet i Kokkedal i Nordsjælland, slog tyvene til.
- Mere end 1000 par sko blev stjålet. De bar dem simpelthen ud i store sække, fortæller Anni Fønsby til Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker