Nicklas Bendtner slap med overfladiske skrammer, efter at den danske landsholdsangriber med 160 kilometer i timen kørte galt i sin Aston Martin på vej til søndagens træning i sin engelske klub, Arsenal.
Det skriver den engelske avis Daily Mirror ifølge Ekstra Bladet.
Bendtner kunne efter soloulykken forlade bilvraget på egen hånd.
- Nicklas er okay, men en smule rystet, og han har fået nogle skrammer, siger en talsmand fra Arsenal ifølge Ekstra Bladet til Daily Mirror.
Mens den 21-årige dansker tilsyneladende slap godt fra ulykken, vil politiet undersøge sagen nærmere, da Bendtner har overtrådt fartgrænsen på 112 kilometer i timen.
Det er langt fra første gang, at Nicklas Bendtners optræden uden for fodboldbanen giver anledning til avisoverskrifter. I foråret blev han efter et nederlag med Arsenal fotograferet uden for en natklub med bukserne nede om knæene. En episode, som danskeren efterfølgende undskyldte på klubbens hjemmeside.
Det er uvist, om det seneste uheld får nogen konsekvenser for Nicklas Bendtners deltagelse i tirsdagens kamp i Champions League, hvor Arsenal møder græske Olympiakos.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker