Skruk Anne Hathaway: Jeg vil have børn
Foto: Dan Steinberg/Dan Steinberg/Invision/AP
Dan Steinberg/Dan Steinberg/Invision/AP
Det er kun tre måneder siden, at Anne Hathaway gav sit ja til smykkedesigneren Adam Shulman.
Men allerede nu går den talentfulde skuespillerinde rundt med tanker om at stifte familie.
- Jeg har drømt om at blive mor, siden jeg var 16 år gammel. Og nu er jeg 30, siger Hathaway til magasinet Stella.
- Der har kun været et mål for øje de sidste 12 år: lave en film, lave en film, lave en film. Nu bliver jeg nødt til at sige: få et barn, få et barn, få et barn, tilføjer hun.
"Les Misérables"-stjernen har faktisk så store ambitioner om en familie, at hun ikke nødvendigvis synes, at den skal bestå af kun biologiske børn.
- Jeg ønsker selvfølgelig at starte ud med ét sundt barn. Men med tiden kunne jeg godt tænke med at få børn både naturligt og via adoption, røber den skrukke skuespillerinde.
- Jeg kunne godt tænke mig at få så mange børn, som jeg har råd til. Ikke bare økonomisk, men også tidsmæssigt. For det er vigtigt, at hvert eneste barn føler sig speciel, tilføjer hun.
Anne Hathaway, der har rygende travlt med at promovere filmatiseringen af den populære musical "Les Misérables", understreger, at hendes mand er den bedste i verden.
Og hun påstår, at selv hvis han ikke havde designet hendes seks karat smaragd-skåret forlovelsesring, så ville hun stadig ønske at skabe en familie sammen med ham.
Men samtidig erkender Hathaway, at ringen slog benene væk under hende.
- Han brugte seks måneder på at designe den, og den er mere, end jeg nogensinde havde drømt om, siger hun.
Hvor lang tid der så skal bruges på at skabe børn, må fremtiden vise.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde