Skuespiller flov over teenageflirt
Dårlig dømmekraft, pinligt og upassende.
Det er nogle af de ord, som er blevet brugt om den amerikanske skuespiller James Franco, efter en onlineflirt med en kun 17-årig pige har set dagens lys.
Nu kalder den 35-årige skuespiller selv episoden, hvor skuespilleren bad den unge pige om hendes telefonnummer i en samtale på Instagram, for "pinlig".
Det gør han under et interview i tv-showet "Live With Kelly and Michael" fredag. Det skriver Toronto Sun.
- Jeg er flov, og jeg er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at navigere på sociale medier, siger han og fortsætter:
- Mennesker mødes på den måde hele tiden nu om dage, men det jeg har lært, fordi det er nyt for mig, er, at man ikke ved, hvem det er man taler med. Man tror man har en fornemmelse, men man ved det faktisk ikke, siger han.
Franco mødte den 17-årige Lucy Clode efter at have optrådt på Broadway. Hun postede efterfølgende et billede fra mødet og her fik de to kontakt.
Hun offentliggjorde efterfølgende deres samtale på blandt andet Twitter. Franco kalder sin egen opførsel for upassende.
- Min dømmekraft svigtede, og jeg har lært min lektie, siger han ifølge Toronto Sun.
Newspaq
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde