Skuespiller og sangerinde LeAnn Rimes åbner for første gang op omkring sin affære med skuespilkollega Eddie Cibrian, som hun mødte under indspilningerne til filmen "Northern Lights".
I et interview med radiostationen Great American Country fortæller hun, at hun er ked af, hun sårede folk, der stolede på hende.
- Jeg ved godt, at jeg ikke tacklede det på den rigtige måde. Men jeg havde på det tidspunkt ikke redskaberne til at vide, hvordan jeg skulle gøre det rigtige. Jeg er ked af det skete på den måde, men ved også godt hvorfor, siger hun.
Eddie Cibrian benægtede alt, da rygterne begyndte at svirre i marts 2009, mens LeAnn Rimes håndterede sagen anderledes.
- Jeg hverken be- eller afkræftede det. Vi forsøgte begge at arbejde på vores respektive ægteskaber, men vi vidste godt, at de ikke kunne reddes. Men med to børn var det en meget sværere beslutning for Eddie, siger hun.
Både Rimes og Cibrian blev skilt fra deres daværende ægtefæller og giftede sig så i stedet i sidste uge med hinanden. Rimes glæder sig både over igen at være gift, men også over den nye rolle, hun har fået.
- Jeg er lige pludselig stedmor, og det er ret vildt. Vi er virkelig glade sammen, og børnene er fantastiske. De er så søde og smukke og har bragt meget lykke ind i mit liv, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned