Skuespiller inviterer fans til hashrygning
Seth Rogen har aldrig lagt skjul på, at han godt kan lide at ryge hash. Foto: free/Chris Pizzello
free/Chris Pizzello
Til fremvisningen af sin nye film "The Interview" inviterer skuespilleren Seth Rogen biografgængerne til at fyre en fed i biografmørket.
Når biografgængerne til skuespilleren Seth Rogens nye film "The Interview" tager til forpremiere i den amerikanske by Denver, lægger den 32-årige skuespiller ikke kun op til at hygge sig med sodavand og popcorn i biografmørket.
På sin Twitter-profil inviterer Rogen publikum til at ryge en ordentlig omgang hash med ham, inden de sætter sig til rette for at se filmen, der handler om to journalister, der skal til Nordkorea for at interviewe landets leder, Kim Jong-un, og bliver bedt om at dræbe 'den store efterfølger' for CIA.
- Hey Denver! Vil I ryge jer stenede sammen med mig og bagefter se min nye film "The Interview"?! Det kan I den 8. december, skriver Rogen og følger op med endnu et tweet:
- Vi laver en fremvisning af "The Interview", hvor jeg bliver stenet med jer alle først, og så kan vi ryge hash i biografen, lyder den efterfølgende besked fra skuespilleren.
Hvorvidt Rogens Twitter-invitation kan blive til virkelighed står hen i de uvisse, men den 1. januar 2014 lovliggjorde delstaten Colorado, at butikker kan sælge cannabis til privatforbrug.
"The Interview" afventer stadig at få dansk biografpremiere.
Læs Seth Rogens tweets her: https://twitter.com/Sethrogen
Newspaq
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde