Skuespiller Pauli Ryberg er død efter længere tids sygdom
Skuespiller Pauli Ryberg døde søndag i en alder af 59 år efter længere tids kræftforløb. Foto: /ritzau/Får302/arkiv
/ritzau/Får302/arkiv
Pauli Ryberg døde søndag aften i en alder af 59 år. Det oplyser Teater Får302 i en pressemeddelelse. Pauli Ryberg stammer fra Nakskov.
Skuespiller Pauli Ryberg døde søndag aften. Han blev 59 år.
Det oplyser Teater Får302 i en pressemeddelelse.
Han havde uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen.
- Teatret har mistet en stor skuespiller, en dejlig ven og en kæmpe kunstnerisk kapacitet, skriver Teater Får302 i pressemeddelelsen.
Pauli Ryberg blev født i 1958 på Lolland og er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1987.
I 1990'erne var han en del af holdet på Dr. Dantes Aveny Teater. Han har blandt andet haft roller i "Personkreds 3" på Edison i 1998, "De lystige koner i Windsor" på Aarhus Teater i 1999 og "Hide & Seek" på Kanonhallen i 2002.
Siden 2008 har Pauli Ryberg været formand for Københavns Kommunes Scenekunstudvalg og har ved siden af det arbejdet som skuespiller på teatre rundt omkring i landet.
Han har især optrådt meget på mindre scener, blandt andet Holbæk Egns Teater. Her spillede han i 2005 H.C. Andersen i "Milde Himmel".
Me Lund, journalist og medlem af Teater Får302s bestyrelse, skriver i et mindeord om ham.
- Hver aften stod han alene på scenen, hver 14. dag med kemoen strømmende i kroppen fra en lille flaske i bukselommen. Trods kræftbehandlingens omkostninger insisterede han på, at teatret gjorde ham godt.
Ud over at have spillet utallige teaterforestillinger, har Pauli Ryberg også medvirket i tv-serier som "Strisser på Samsø", "Rejseholdet" og "Nikolaj og Julie".
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde