Skuespiller siger tårevædet farvel til ven
Vin Diesel savner sin afdøde kammerat Paul Walker. Foto: Polfoto/Charles Sykes
Polfoto/Charles Sykes
Ved premieren på den nye film "Furious 7" havde Vin Diesel svært ved at holde tårerne tilbage, da han talte om afdøde Paul Walker.
Selv om han få timer forinden var blevet far for tredje gang, ville han ikke gå glip af muligheden for at mindes sin afdøde ven Paul Walker.
I hvert fald mødte Vin Diesel op til premieren på den nye "Furious 7", som er den sidste film, hvor de to gode venner spiller overfor hinanden.
Det skriver internetmediet WENN.com.
- Den her film var lavet på kærlighed og hårdt arbejde. Faktisk var det den sværeste film, jeg nogensinde har været med i, fordi mit forhold til Paul er så ægte i filmen. Og da tragedien skete, mistede jeg min bedste ven. Jeg mistede min bror, fortæller den hårde skuespiller.
Herefter pressede tårerne sig på for skuespilleren, og pludselig lød det fra én blandt publikum, at "du har en familie her, Vin".
- Tak for det. Og tak for, at I altid har været der for mig, og at I altid har troet på mig. Den her nye film er min gave til jer, og endnu mere vigtigt er det min gave til min afdøde bror Paul, sagde den 47-årige filmstjerne.
Paul Walker døde i et biluheld den 30. november 2013.
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet