Hvis man nu om dage vil beskylde John Goodman for at være en "stor skuespiller", så er det formentlig hans faglige evner, man henviser til.
58-årige John Goodman, der herhjemme blandt andet er kendt for sin rolle som den tykke familiefar Dan i tv-serien "Roseanne", har nemlig tabt sig gevaldigt.
Der er blevet 50 kg mindre af skuespilleren, og vægttabet er ikke slut endnu, fortæller John Goodman til People.com.
For tre år siden lagde John Goodman alkoholen på hylden. Siden har han hyret fitnesscoachen Maggie Shilstone, der blandt andet har trænet tennisstjernen Serena Williams.
I dag undgår John Goodman sukker, og han motionerer seks dage om ugen. Han var træt af at hænge i sofaen.
- Det dræner dig for kreativ energi bare at sidde på din røv og spekulere over, hvad du skal spise næste gang, siger John Goodman til People.com.
Træner Maggie Shilstone er optimistisk omkring Goodmans chancer for at holde vægten.
- Han husker, hvordan det var at være ekstremt tung, og det er noget, han ikke ønsker igen, siger Maggie Shilstone.
- John er meget adræt. Når jeg ser ham komme løbende, så er det med at komme af banen. Han er en anden type skuespiller nu. Han kan spille mere atletiske roller.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned