Skuespiller tæt på døden under surfing
Foto: Joel Ryan/Joel Ryan/Invision/AP
AP/Polfoto
Det kræver sin mand at køre i en strømlinet metalkasse, klinet til asfalten med 300 kilometer i timen.
Helt så hurtigt kører den australske skuespiller Chris Hemsworth ikke i den kommende Formel 1-film "Rush". Men han ville sandsynligvis have modet til det, hvis han blev spurgt. Den 30-årige australier er nemlig bidt af et galt surfbræt, og det har ikke altid været helt uden livsfare.
- Det er sket et par gange, at jeg har været ude at surfe og er blevet klemt fast under et rev. Jeg har været på det allersidste af mit åndedrag og det eneste, du virkelig vil se der, er overfladen, fortæller han til magasinet GQ.
Hemsworth har efter eget udsagn aldrig haft øjenkontakt med en haj, men det får ham ikke til at se optimistisk på statistikken.
- Jeg har surfet nærmest hele mit liv, og der har uden tvivl været hajer i vandet, mens jeg har været der. Jeg har aldrig set en haj, men der er ingen tvivl om, at der har været én i nærheden, siger han.
"Rush", der er instrueret af den amerikanske instruktør Ron Howard, har dansk premiere 12. september.
Newspaq
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet