Skuespillere i lavpris-bryllup: 800 kroner
Foto: Polfoto/Jordan Strauss
Polfoto/Jordan Strauss
Verdens Værste Bryllup.
Det var teksten, som skuespillerparret Dax Shepard og Kristen Bells venner havde fået indprentet på bryllupskagen, da de to forlovede gav hinanden bryllupsringe på den 17. oktober. De kunne nu lige så godt have skrevet Verdens Billigste Bryllup, for de to Hollywood-stjerner endte med en total udgift på 142 dollar eller knap 800 danske kroner. Det fortæller Shepard i talkshowet Jimmy Kimmel Live.
- Vi tog ind på rådhuset i Beverly Hills, og alt i alt, inklusiv benzin for turen derhen, røg der 142 dollar op af lommen, siger ægtemanden.
De vittige venner gæstede brylluppet, men først efter vielsen.
- Vores venner kom ind på rådhuset senere, men det var kun Kristen og jeg på det her ensomme rådhus, så de havde den her kage med. "Verdens Værste Bryllup". Hvor mange mennesker kan sige, at de holdt "Verdens Værste Bryllup"?, spørger Dax Shepard.
Parret, der har kendt hinanden siden 2007, blev forlovet i 2010. Dengang lovede de dog, at de ikke ville blive gift, før deres hjemstat Californien tillod ægteskab mellem par af samme køn. Det skete for alvor den 27. juni i år.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned