Skuespillerinde afslører vild narkofortid
I dag kan skuespillerinden og komikeren Amy Poehler godt finde på at tænde op for noget hash, men de hårde stoffer er hun færdig med. Foto: free/Evan Agostini
free/Evan Agostini
Komikeren og skuespillerinden Amy Poehler tager bladet fra munden i ny selvbiografi.
Det er ikke gået stille for sig i komiker og skuespiller Amy Poehler ungdomsår.
Det afslører den 43-årige amerikaner i selvbiografien "Yes, Please".
- Jeg eksperimenterede med kokain, som jeg i starten elskede at tage, men til sidst endte med at hade, fortæller skuespillerinden i kapitlet "Obligatoriske historier om stoffer", som RadarOnline har gennemlæst.
- Kokain er fantastisk, hvis du gerne vil hænge ud med personer, du knap nok kender og spille bordtennis hele natten, skriver "Saturday Night Live"-stjernen i bogen.
Da Poehler besluttede sig for at fejre nytår med ecstasypiller, endte det dog i en solid nedtur for komikeren:
- Da jeg vågnede næste dag, troede jeg ikke, jeg havde nogen venner. Jeg havde bare lyst til at forsvinde ned under et gulvtæppe og blive der for evigt, beretter hun.
Men som mor til to mindre børn er der hverken tid eller overskud længere til de vilde udskejelser, som prægede hendes 20'ere:
- Hvordan forklarer man lige til en fire- og en seksårig, at man ikke kan lege med dem, fordi man er nødt til at bruge dagen i sengen på at se fjernsyn og spise chips?, skriver 43-årige Poehler.
I dag har skuespillerinden lagt stofferne på hylden, men hun kan stadig finde på at tænde op for en gang hash indimellem.
- Jeg kan hverken optræde, køre eller skrive, når jeg er skæv, så derfor ryger jeg langt mindre end tidligere, beretter hun.
Ud over sin medvirken i tv-programmet "Saturday Night Live" er Amy Poehler især kendt for sit professionelle makkerskab med komikeren Tina Fey.
Newspaq
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker