Skuespillerinde forærer forældre sin Oscar
Foto: John Shearer/John Shearer/Invision/AP
AP/Polfoto
Hun har vundet en Oscar-statuette for bedste kvindelige hovedrolle i en alder af blot 22 år.
Men selv ikke så drømmelignende en præstation er nok til, at skuespillerinden Jennifer Lawrence kan få sig selv til at have statuetten stående fremme. Det forklarer hun i et interview med Access Hollywood.
- Mine forældre tog den med tilbage til Kentucky, fordi jeg havde det mærkeligt med at have den stående fremme i mit hus. Hvis nogen kommer hjem til mig, så ville jeg ikke have, at det var det, de huskede. Den udstråler på en eller anden måde en mærkelig energi, fortæller Lawrence.
Egentlig havde den unge skuespillerinde allerede forsøgt at gemme prisen i en afkrog af hjemmet, forklarer hun. Men det spottede hendes mor med det samme og foreslog at tage den med hjem.
- Min mor var sådan: "Jeg tager den. Den bør ikke stå der". Og nu står den på et klaver i Kentucky, siger Jennifer Lawrence.
Den unge Oscarvinder fik prisen for rollen som psykisk forstyrret i filmen Silver Lining's Playbook. Snart er hun aktuel i en film af den danske instruktør Susanne Bier.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde