Skuespillerinde kæmper for at holde vægten
Foto: AP/Michael Sohn
AP/Michael Sohn
Mens store dele af den vestlige verdens befolkning kæmper med at holde de overflødige kilo stangen, lider en del med gener, der gør det stik modsatte besværligt.
Et sådan uheldigt eksemplar af menneskeheden er den amerikanske skuespillerinde Emma Stone, der på det seneste har ladet kiloene flyve af.
Men der er ingen grund til bekymring, formaner den unge stjerne nu i et nyt interview med mediet Seventeen. Det er blot sådan, hun er skabt.
- Det er en kamp for mig at holde kiloene fast - særligt, når jeg er stresset, og det er blevet værre med alderen, forklarer Stone.
- Det er sådan, mine gener har bestemt sig for at være, og tingene vil ændre sig med tiden som alt andet. Så når fuldstændigt usande udsagn bliver sagt om mig eller mit helbred, så er der selvfølgelig en del af mig, der har lyst til at gå i forsvarsposition, fortsætter den blot 25-årige stjerne.
Men selv om det kan virke frustrerende at skulle forsvare sin egen krop igen og igen, har Emma Stone udviklet en helt særlig teknik, der sætter en kæp i hjulet på de negative tanker.
- Min opgave i de øjeblikke er at fortælle mig selv sandheden. Tager jeg vare på mig selv på en sund måde? Respekterer jeg mig selv, og er jeg ansvarlig? Og igen og igen svarer jeg ja til det spørgsmål, fortæller hun.
Den succesfulde skuespillerinde kan for tiden ses i de danske biografer, hvor hun spiller den edderkoppefikserede Peter Parkers romantiske sidestykke Gwen Stacy i filmen "The Amazing Spider-Man 2".
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned