Sælges en lejlighed uden annoncering på boligportaler som Boliga og Boligsiden, kan det spare sælgeren for nogle penge til markedsføring. Men er man på købersiden, skal man være opmærksom. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau ScanpixSimon Skipper/Ritzau Scanpix
Mere end hver tiende bolig i Danmark blev sidste år solgt som et skuffesalg.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Flere og flere boliger bliver solgt uden nogensinde at komme på markedet.
Antallet af såkaldte skuffesalg er således steget støt de seneste fem år, så det i 2019 var 10,8 procent af alle boliger, der blev solgt uden annoncering på eksempelvis boligportaler og i aviser. Det viser tal fra Boligsiden.
I 2014 var det kun tilfældet ved 4,6 procent af det samlede boligsalg.
- Det hænger sammen med, at det generelt er blevet lettere at sælge, vurderer Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
- Boligmarkedet har haft så gode vilkår, at det ikke har været lige så vigtigt med annoncering. Og mange mæglere har prøvet køberkartoteket af først, siger hun.
Annonce
Som sælger har skuffesalg den fordel, at man kan spare nogle penge på markedsføring. Og så er det en god måde at trykteste prisen på.
- Hvis ingen bider på, kan det tyde på, at boligen er sat for højt, siger Birgit Daetz.
Men af samme årsag kan skuffesalg have en ulempe for dig som køber. For prisen risikerer at blive højere end den, du ville skulle betale, hvis boligen kom på markedet.
- Det sker, at mæglerne sætter boligen til salg for et beløb, der er lidt højere, end hvad de ville sætte den til på markedet - bare for lige at prøve det af, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er boligøkonom hos Videncentret Bolius.
Og fordi de potentielle købere får følelsen af eksklusivt at have adgang til en ny bolig, er nogle tilbøjelige til at springe til uden at indgå i en egentlig forhandling.
- Så mægleren kan få et hurtigere salg med en højere pris, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen og tilføjer:
- Om ikke andet har de prøvet det af, og det koster jo ikke noget. Hvis ikke der er bid, kan man prissætte den lavere og slippe for at skulle annoncere et prisfald på boligen.
Det betyder ikke, at du ikke skal holde dig fra skuffesalg. Men du skal heller ikke lade dig forblænde af tilbuddet om at få lov at se boligen som den første.
- Det er bare en måde at strukturere et salg, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.
- Det kan være, man er villig til at betale lidt ekstra, hvis man står med drømmeboligen, og så er det jo fint. Men man skal i hvert fald være opmærksom på, at det kan være tilfældet, tilføjer han.
Annonce
Der er den største procentvise andel af skuffesalg i regionerne Midtjylland og Syddanmark, hvor mere end 13 procent af boligerne sælges gennem eksempelvis ejendomsmæglernes køberkartoteker.
Tallene dækker over alle boligtyper - altså både ejer- og andelslejligheder, villaer, sommer- og fritidshuse og så videre.
/ritzau fokus/
Sælges en lejlighed uden annoncering på boligportaler som Boliga og Boligsiden, kan det spare sælgeren for nogle penge til markedsføring. Men er man på købersiden, skal man være opmærksom. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Sælges en lejlighed uden annoncering på boligportaler som Boliga og Boligsiden, kan det spare sælgeren for nogle penge til markedsføring. Men er man på købersiden, skal man være opmærksom. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau ScanpixMathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik