Det amerikanske rapfænomen Kanye West træder ofte i spinaten, når han åbner sin grovkornede mund og skyder på alt, hvad der rør sig.
Efter orkanen Katrina beskyldte han præsidenten for racisme på live-tv, og senere skabte rapperen kæmpeskandale under en MTV-fest, da han i en tihestesbrandert besteg scenen og stjal mikrofonen fra countrydivaen Taylor Swift.
Men nu kommer teenageidolet over dem alle, Justin Bieber, sin bramfri musikerkollega til undsætning.
- Han er ikke et røvhul, som alle gerne vil gøre ham til, siger unge Bieber til hiphop-magasinet XXL News.
- Han kan træffe dårlige beslutninger så vel som alle andre, men overordnet mener jeg, at han er en god fyr, tilføjer den 17-årige superstjerne, som kan prale af 11 millioner fans på sin twitter-profil.
Det umage makkerpark Kanye West og Justin Bieber lavede sidste år et remix af nummeret "Runaway Love".
- Jeg har været i studiet med ham og arbejdet med ham og set, hvordan han arbejder, og snakket med ham. Og talt med ham som en ven, ikke som en i branchen, lyder det fra Bieber.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde