Hendes barndom var derfor alt andet end en dans på roser. Det skriver hjemmesiden Female First.
- Jeg har aldrig haft mælketænder. Derfor var det også hårdt at gå i skole og skulle have taget billeder, mens jeg lod som om, jeg havde tænder. Det var skrækkeligt, fortæller skuespillerinden.
Theron, der i dag er anerkendt som en af verdens mest smukke kvinder, har derfor ikke altid haft sit smukke ydre.
- Min tidlige barndom var ret hjerteskærende. Jeg havde ikke tænder, før jeg fyldte 11. Jeg havde de her hugtænder, fordi jeg havde gulsot, da jeg var barn, og måtte tage så meget antibiotika, at mine tænder rådnede. De blev nødt til at fjerne dem, fortæller Theron.
I dag er den smukke skuespillerinde dog fri for forfærdelige tandlæger og hugtænder, og kan nyde sit udseende, sin karriere og sit privatliv.
Tidligere på året adopterede Theron drengen Jackson. Hun fortæller, at de små mængder søvn, Jackson kræver af hende, faktisk gør hende mere kreativ.
- Jeg har aldrig vidst, at man kunne klare sig på så lidt søvn. Jeg har altid sovet otte timer, og nu er det bare "Wow, okay, du kan faktisk være funktionel efter kun fire timers søvn".
Samtidigt har det at blive mor gjort skuespillerinden endnu mere opmærksom på balancen mellem karriere og privatliv.
- Jackson er fantastisk. Jeg har altid været opmærksom på balancen, og selv før jeg fik mit barn, prioriterede jeg mit liv over mit arbejde. Jeg føler mig velsignet over mit job, men mit job er ikke mit liv, konstaterer Theron.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned