Talentkonkurrencerne på tv vil ingen ende tage. Og da slet ikke i USA, hvor et nyt koncept kan være på trapperne.
I hvert fald hvis det står til rapperen Snoop Dogg. Han drømmer nemlig om at gå i Simon Cowells fodspor - og dernæst give ham kamp til stregen.
Simon Cowell er manden bag og dommer i talentshows som X Factor, American Idol og Britains Got Talent, og til efteråret lancerer han X Factor i USA.
Han har inspireret Snoop Dogg til et helt nyt koncept.
- American Idol og X Factor er gode shows. Men jeg synes, der mangler et show, der henvender sig direkte til "the hood", siger han og hentyder til de mindre bemidlede områder i USA, hvor hiphoppen for alvor dyrkes.
- Kunstnerne de steder får ikke den opmærksomhed, og de har ikke pengene til at gøre opmærksomme på sig selv, siger Snoop Dogg.
- De har råt talent og evner, mener han.
Snoop Dogg er mere end klar til selv at agere dommer i showet - han mangler bare at finde en tv-kanal, der vil købe konceptet.
- Jeg vil gerne have et tilbud, så Snoop Dogg kan få sit eget tv-show og finde de hotteste kunstnere fra "the hood", siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned