Social Distortion giver koncert i Aarhus
Hvis man er til rock og punkmusik, så skal man sætte et kryds i kalenderen mandag 6. august. Der kommer bandet Social Distortion til Aarhus og giver koncert i VoxHall.
Det er den anden af en række koncerter, som Social Distortion giver i sensommeren og efteråret. Den første koncert bliver i engelske Blackpool 3. august.
Efter Aarhus-koncerten spiller bandet i svenske Stockholm, hvor der allerede er udsolgt til den første af to koncerter. Siden går turen for Social Distortion til Tyskland, hvor bandet spiller i alt syv steder.
Amerikanske Social Distortion er kendt for at spille en blanding af punk, rock, country og rockabilly og anføres fortsat af forsangeren Mike Ness.
- Forsanger Mike Ness har en rusten og rå rock-stemme, der emmer af levet liv, og bandet bakker ham op med enkle og effektive punk-rock-takter, har musikmagasinet Gaffa skrevet om Mike Ness.
Oprindeligt spillede Social Distortion hardcore punkrock, men er lige så kendte for deres sammensmeltning af country og klassisk rock.
Social Distortion blev dannet i Californien i 1978 og tæller nu om dage blot et enkelt originalt medlem - nemlig frontmanden Mike Ness, der varetager sang og guitar.
Bandet blev som følge af netop Ness' problemer med stoffer midlertidigt opløst i 1985, men tog allerede året efter tråden op på ny og har siden holdt gryden i kog.
Bandet har udgivet syv studiealbum, to opsamlingsalbum, et livealbum og to dvd'er.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker