Søde hunde og superstjerner indtager X Factor
Foto: Mogens Flindt/Polfoto
Mogens Flindt/Polfoto
Temaet er "Danske Hits", når de fem resterende X Factor-deltagere fredag aften går på scenen. Men selv om de fem hits oprindeligt er sunget af danskere, så er de alle på engelsk.
Den eneste tilbageværende gruppe, boybandet Wasteland, tager kampen op med vidunderdrengen Mads Langers kæmpehit "Fact-Fiction".
- Vi er store fans af Mads Langer, siger drengene, der efter sidste uges tur i farezonen har øvet som gale for at undgå at ende der en gang til.
Ida Corr, der har ansvaret for deltagerne over 24 år, har stadig to deltagere tilbage. Chresten skal denne gange synge "Sweet Dogs" af Trolle//Siebenhaar - et nummer, han mener vil vise "den helt rigtige Chresten".
Stephanie skal fortolke sangerinden Marie Franks "Under The Water".
- Jeg har lavet min egen version af den, siger hun.
Dommer Thomas Blachman har også to deltagere tilbage. 17-årige Amanda skal synge "Hollow Talk" af bandet Choir Of Young Believers".
- Det starter ret stille, men der kommer virkelig gang i den til sidst, og det glæder jeg mig til at vise, at jeg også kan, siger sangerinden.
15-årige Karoline skal synge monsterhittet "Superstar" af Christine Milton.
- Jeg kommer til at vise nogle moves og noget dans på scenen, afslører den unge sangerinde.
Fredagens liveshow er det femte i rækken. Finalen i X Factor afholdes den 22. marts i Herning.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker