Sofie Lassen-Kahlke vender tilbage på skærmen

Foto: DRESLING JENS/POLFOTO

Når programmet "Stjerner på Vippen" har premiere på TV3, bliver det Sofie Lassen-Kahlke og Adam Duvå Hall, der fra bassinkanten skal styre 16 kendte danskere i udspringskonkurrencen i Greve Svømmehal.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Vi er utroligt glade for, at Sofie Lassen-Kahlke har sagt ja til at prøve kræfter med rollen som vært på "Stjerner på Vippen", siger TV3s programdirektør Morten Mogensen.

- Programmet er jo et kæmpe underholdningsshow for hele familien, og vi synes, Sofie Lassen-Kahlke passer perfekt ind i de rammer. Sammen med Adam Duvå Hall skal hun nok sørge for, at programmet bliver skægt, underholdende og en stor oplevelse for hele familien.

Sofie Lassen-Kahlke er glad for rollen som vært. Hun ville nemlig aldrig have sagt ja til at være deltager i programmet.

- Da jeg fik tilbuddet fra TV3 om at blive vært på "Stjerner på vippen", tænkte jeg, at det til hver en tid ville være bedre at stå på bassinkanten som vært fremfor selv at hoppe ud fra 10 meter vippen.

- Det er en sjov udfordring at være vært, og jeg er glad for, at jeg har fået muligheden. Seerne kan godt glæde sig til både flotte udspring og smertefulde maveplaskere. Jeg har stor respekt for deltagerne, som virkelig formår at flytte deres grænser og kunnen i programmet, siger hun.

De 16 kendte, der har taget udfordringen op, er: Model Oliver Bjerrehus, skuespiller Joachim Knop, håndboldspillerne Josephine Touray og Christina Krogshede, Vild med dans-stjernerne Claudia Rex og Karina Frimodt, bokser Patrick Nielsen, racerkører Casper Elgaard, sangerinde Kat Stephie, sanger Tim Schou, komtesse Josephine af Rosenborg, skuespiller Carla Mickelborg, komiker Amin Jensen, komiker/foredragsholder Anders Bircow, samt Jonas Hausted og Morten Barbré fra TV3-programmet Tatto.

/newspaq/