Sonny Fredie-Pedersen er blevet tilbudt en otteårig tv-kontrakt som performer og koreograf for BBC Worldwide Productions.
Første opgave skulle have været som fast koreograf på programmet "Dancing With The Stars" i USA, men den unge danske multikunstner har valgt at takke nej til det prestigefulde jobtilbud.
- Det er meget flatterende at få et sådan tilbud, og det var en meget svær beslutning. Det sværeste i showbusiness er faktisk at kunne sige nej, siger Sonny til Ritzaus Bureau.
Begrundelsen til afslaget skal findes i, at Sonny lige nu indspiller ny musik og barsler med et album, der udkommer i løbet af 2011 med efterfølgende koncerter i Danmark. Kontrakten fra det store netværk var simpelthen for omfattende.
- Havde jeg sagt ja, ville det have været mine bedste år i 20'erne. Jeg er 24 år nu, og kontrakten ville løbe, til jeg er 32, siger han.
Siden Sonny Fredie-Pedersen for to år siden bosatte sig i Los Angeles, er tingene gået rigtig stærkt.
Blandt andet har han som deltager snurret rundt med selveste Christina Aguilera i netop "Dancing With The Stars", optrådt foran 41 millioner amerikanske tv-seere i sidste års Oscar-show og lavet koreografi med Paula Abdul.
De mange oplevelser efterlader da også danskeren med en vis portion selvtillid, og Sonny Fredie-Pedersen frygter ikke for fremtiden, selvom han netop har afvist et af verdens største produktionsselskaber.
- Jeg tænker, at hvis BBC Worldwide Productions vil have mig nu på en otteårig kontrakt, så kommer der nok også andre gode tilbud, siger han til Ritzaus Bureau.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie