Den danske superdanser og entertainer Sonny knokler for at få karrieren på skinner i Hollywood - og skal for første gang optræde live med sine nye, helt egne sange.
Det sker i juli på en af Hollywoods hotte klubber for bøsser og lesbiske, The Factory/Ultra Suede i West Hollywood. Han kommer i fint selskab - for nylig stod den svenske popprinsesse Robyn på scenen i klubben.
- Jeg er stolt og meget ydmyg over at blive inviteret til at optræde som den første af min generation af danske entertainere på The Factory/Ultra Suede i Hollywood, siger Sonny i en mail.
Ifølge farmand, Mickey Fredie-Petersen, har klubben også lagt scene til stjerner som Lady Gaga, Kelly Rowland og Katy Perry.
Sonny flyttede til USA i 2009 for at bryde igennem som sanger, danser og skuespiller og for at undervise i dans.
Han har optrådt med flere stjerner - blandt andet som danser for Christina Aguilera, da hun var gæst i den amerikanske udgave af Vild Med Dans og som danser ved Oscar-uddelingen i 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker