I tv-serien "Lærkevej" spiller Søs Egelind rollen som den fordrukne, men hjælpsomme nabokone Elisabeth Sachs. I virkelighedens verden sætter hun også selv pris på godt naboskab.
Og Søs Egelind har prøvet, hvordan det er at have en nabo, hvor forholdet ikke ligefrem er i top. Det resulterede i et lidet flatterende tilnavn til naboen.
- Vi kaldte ham for Lorte-Jesper. Han er heldigvis flyttet nu, fortæller skuespillerinden til Ritzau.
- Der er ikke noget værre end, når folk bliver krakilske og hænger sig i detaljer og går op i centimeter, og hvordan man parkerer. Sådan var det med Lorte-Jesper, fortæller Søs Egelind.
Nu om dage har den populære skuespillerinde en enkel, men effektiv løsning på, hvordan man undgår irriterende naboer, som for eksempel Lorte-Jesper.
- Ja, nu bor jeg jo ude på bøhlandet. Der har man ikke så mange naboer, fortæller hun.
I den kommende tid får tv-seerne mulighed for at se Søs Egelind som nabo i tv-serien "Lærkevej" på TV 2. I næste uge går den i luften med 12 nye afsnit.
Den fordrukne Elisabeth Sachs har i forvejen to menneskeliv på samvittigheden. Begge er blevet torpederet med bilen i fuldskab. Og spørgsmålet er så, om Søs Egelinds karakter kommer til at dræbe flere.
- Ja. Det tror jeg nok, hun gør, fortæller Søs Egelind efter at have tænkt sig om længe.
De nye afsnit af "Lærkevej" sendes på TV 2 fra torsdag den 9. september klokken 20.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde