Søs Fenger har gaflet 20 år yngre fyr
Søs Fenger er godt klar over, at hendes beslutning er noget tabubelagt. Men kærligheden har tilsyneladende sejret for den kendte sangerinde.
For nu afslører den 52-årige kvinde, at hun er blevet kæreste med en 20 år yngre mand.
Til tv2.dk fortæller hun, at hun har datet den nye kæreste ved navn Thomas siden oktober sidste år.
- Det er meget tabubelagt, og folk har mange fordomme om aldersforskelle. Jeg kigger da også selv, når jeg ser en ældre mand med en meget yngre kone. Så tænker man straks, at man kender hele historien, men det er jo dumt, for måske elsker de hinanden højt, siger Søs Fenger.
Sangerinden har heller ikke været helt fri for fordomme. Hun har selv en søn på 22 år, som skulle vænne sig til aldersforskellen mellem sin mor og hendes nye kæreste.
- Min søn og hans venner synes, det var lidt mærkeligt, og det kan jeg sådan set også godt forstå. Men det var jo bare, indtil de lærte ham at kende, siger hun til tv2.dk, og nu møder hun kun opbakning fra omgivelserne.
- Jeg bliver så stolt, når vi går ud, og han præsenterer mig som sin kæreste, siger Søs Fenger.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker