I næste uge kommer der endnu en sæson af TV2's spændingskomedie "Lærkevej". Det er 12 nye afsnit, som de medvirkende selv er begejstrede for.
Efter pressefremvisningen af det første nye afsnit onsdag formiddag i Empire Bio på Nørrebro i København sad Søs Egelind med armene oppe over hovedet i bar begejstring.
- Det er bare blevet så godt. Meget bedre end sidste år. Det har rykket sig i sit udtryk. Fra at være alt for pænt i sidste sæson, så er der kommet mere tryk på, fortæller Søs Egelind til Ritzau.
Hun spiller rollen som den fordrukne og forladte overklassefrue Elisabeth Sachs, som igen i år er en af de centrale personer på den fiktive villavej et sted i provinsen.
Men i sæson to er der også nye karakterer i vente. Ud over en blå papegøje kommer seerne til at møde trøffelsvinet Henri og den liderlige betjent Martin, der spilles af Dejan Cukic.
- Hvor første sæson meget handlede om skyld, så handler anden sæson om tilgivelse og kærlighed. Det handler om, hvorvidt to mennesker kan tilgive hinanden og finde kærligheden trods fortidens og nutidens synder, fortæller seriens hovedforfatter, Mette Heeno, til Ritzau.
Hun synes også selv, at sæson 2 er bedre end de første 10 afsnit i serien.
- Jeg var også stolt af første sæson, men nu har serien fundet sin form. Det er "Lærkevej", som "Lærkevej" skal være, lyder det fra Mette Heeno.
Også en anden af seriens skuespillere, Laura Drasbæk, der i efteråret i øvrigt bliver aktuel i "Vild med dans", er begejstret over de nye afsnit.
- Det har fået lov til at blive meget grimmere og skævere. Der er kommet mange nye idéer rent teknisk, som giver et andet drive, fortæller Laura Drasbæk.
Første afsnit af den nye omgang "Lærkevej" vises på TV2 i næste uge, torsdag den 9. september klokken 20.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde