Det er sten af en betragtelig størrelse, der har ligget på 47-årige Søsser Krags vej gennem livet. Helle Virkner og Jens Otto Krags skleroseramte datter er netop blevet opereret for brystkræft på Herlev Hospital. Billed-Bladet kan onsdag fortælle, at operationen, der foregik den 6. januar, forløb som planlagt.
Lægerne besluttede sig i begyndelsen af måneden for, at Søsser Krag, der er døbt Astrid Helene, skulle opereres for den kræftsygdom, som blev opdaget sidste år.
Søsser Krag sidder i dag i kørestol på grund af den sklerosesygdom, som hun fik konstateret, da hun var 25 år gammel. Sidste år flyttede hun ind på bostedet Rødbo i Ballerup, da hendes mor, Helle Virkner, døde som 83-årig. Inden den folkekære skuespillerindes død havde de to boet under samme tag.
Tilbage i 2006 vakte det opsigt, da Søsser Krag sammen med sin eksmand, nu afdøde Peter Salskov, skrev bogen "Min fars datter". Her satte hun blandt andet navne på de elskerinder, som hendes far, tidligere statsminister Jens Otto Krag, havde haft i sit liv.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker