Søster raser: Mick Jagger ødelagde begravelse
Foto: Evan Agostini
Evan Agostini
Det er kun få dage siden, at Mick Jagger begravede sin afdøde kæreste, designeren L'Wren Scott, ved en privat ceremoni i Hollywood.
Men begravelsen var et mediecirkus, som var blevet "kapret" af den aldrende rocker. Det mener i hvert fald den afdøde designers søster i hjemstaten Utah. Det skriver den engelske avis Daily Mail.
L'Wren Scott, som oprindeligt bar det noget mindre glamourøse navn Luann Bambrough, er ikke blevet "behandlet som et rigtigt menneske", mener søsteren, Jan Shane.
Hun fortæller, at designerens familie er knust over ikke at blive inkluderet i begravelsen.
- Det er blevet et mediecirkus. Det er ikke sådan, Luann ville have ønsket det. Det eneste, man læser om, det er, hvor knust han (Mick Jagger) er, men han er jo ikke den eneste, siger Jan Shane til Daily Mail og fortsætter:
- Jeg får hende ikke at se, og det gør hendes familie og de venner, hun er vokset op med, heller ikke. Vi vil gerne sige farvel, men han har overtaget det hele, siger hun.
L'Wren blev kremeret og stedt til hvile på kirkegården Hollywood Forever Cemetery onsdag. Men heller ikke kirkegårdens beliggenhed er god nok til Scotts søster, som kalder begravelsen for "en falsk Hollywood-begivenhed".
- Hun har været væk hjemmefra så længe, men det her er hendes sted, ikke på en eller anden fremmed kirkegård i Los Angeles, siger hun.
Designerens bror, Randall, var den eneste fra familien, der deltog i begravelsen. L'Wren Scott har efterladt hele sin formue til Mick Jagger, som hun var sammen med de sidste 13 år af sit liv.
Newspaq
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker