Spændt radiovært: Nu må vores datter gerne snart komme
Nicholas Kawamura venter i spænding på at blive far. Foto: /ritzau/Frandsen Finn
/ritzau/Frandsen Finn
Radioværten Nicholas Kawamura har svært ved at vente på at møde sin datter, som snart kommer til verden.
Tirsdag kunne radioværten Nicholas Kawamura fejre sin 37-års fødselsdag, men P3-profilen fik ikke den gave, som han havde ønsket sig allermest.
Tirsdag var nemlig også dagen, hvor "Lågsus"-værtens forlovede, modebloggeren Trine Kjær, havde termin med parrets første barn.
Og Nicholas Kawamura glæder sig meget til at hilse på sin datter, skriver han i et opslag på det sociale medie Instagram.
- I dag var også dagen, hvor min datter var sat til at komme ud og sige hej. Men som det ofte er for førstegangsfødende, så bliver hun lige derinde lidt endnu, skriver radioværten.
- Nu må vores datter gerne snart komme, afslutter han sit opslag.
Nysgerrige har længe kunnet følge Trine Kjærs gravide mave vokse på hendes blog, trineswardrobe.dk.
Her gør bloggeren ugentligt status på sin graviditet.
- Tænk, at det bliver den sidste fødselsdag, jeg nogensinde holder som bare mig. Jeg kan næsten ikke holde spændingen ud længere, skrev Trine Kjær 16. juni, hvor hun fyldte år.
Nicholas Kawamura og Trine Kjær afslørede i januar, at de venter deres første barn sammen.
- Vi skal være forældre. Jeg glæder mig så hysterisk meget til at varetage farrollen, at jeg må råbe, lød det dengang lykkeligt fra den vordende far.
Se Kawamuras opslag her: https://www.instagram.com/p/BV2rhs6B4-8/?taken-by=nichokawamura
Læs Trine Kjærs blog her: http://trineswardrobe.com/gravid-uge-38/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet