Specktors åbner lørdagsfest på Skanderborg
For Specktors betyder det ikke noget, om de spiller for 10 eller 1000 mennesker - folk skal have en fed oplevelse til deres koncerter.
- Faktisk spillede vi vores første rigtige koncert i tidernes morgen for kun syv mennesker. Det var måske den bedste koncert, vi har spillet, griner drengene.
Navne som Sluzh, Wanner, Drysset og JonasForFaen dækker over de fem medlemmer, der efter eget udsagn aldrig er for fine til at sparke en fest i gang på scenen.
Specktors spiller i Skanderborgs P3 telt lørdag klokken 15.15. Inden koncerten skal tømmermændene rystes af, og stemningen skrues op. For de glæder sig.
- Vi tænker, at klokken tre er et meget godt tidspunkt at starte lørdagens fest på, så den sparker vi i gang, fortæller et enigt band.
- Men jeg tror faktisk aldrig, at vi har spillet så tidligt før, siger Wanner fra bandet.
Specktors gør sig nemlig efter eget udsagn bedst i mørke, men det skal ikke stoppe dem. Glæden ved at spille på Skanderborg er stor hos de fem fyre, som Ritzau har sat stævne.
Specktors var nemlig booket til at spille på Skanderborg, allerede inden førstesinglen "Lågsus" fra deres andet album "Kadavermarch" gik sin sejrsgang igennem Danmark.
Men at de nu har et hit, gør kun spilleglæden større.
- Jeg fatter stadig ikke, at vi har et hit. Det åbner så mange døre for os, siger Wanner.
Med eftermiddagens koncert håber Specktors at give alle en fest - både deres fans og dem, som måske bliver det i fremtiden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned