En kommentar om Melanie B's mand har kostet søsteren Danielle Brown og resten af familien deres forhold til den tidligere Spice Girl.
Det fortæller søsteren i et interview med OK! Magazine.
Scary Spice, med det borgerlige navn Melanie Brown, har ikke talt til hverken Danielle Brown eller resten af familien i to år, fordi søsteren udtrykte sin uforbeholdne mening om Melanie B's producermand, Stephen Belafonte.
- Jeg tjekker, om hun er okay ved at følge hende på Twitter, fortæller søsteren, der for nylig er blevet mor for anden gang.
- Jeg ved ikke engang, om hun er klar over, at jeg har fået en baby. Mel har ikke snakket med hverken familie eller venner i England i over to år. Jeg har ikke hendes nummer, jeg ved ikke, hvor hun bor - jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle kontakte hende.
Melanie Brown, der bor i Los Angeles, lancerede sidste år en realityserie om sit eget liv under navnet "The Mel B Project" og er senere på året aktuel med sit tredje soloalbum efter opløsningen af Spice Girls i 2000.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker