De to tidligere Spice Girls Victoria Beckham og Emma Bunton har fundet sammen i lykken over at være nybagte mødre.
Emma Bunton blev mor for anden gang, da hun fik sønnen Tate Lee i maj, mens Victoria Beckham tidligere på måneden fik sit fjerde barn, datteren Harper Seven.
Nu fortæller Emma Bunton, kendt som Baby Spice, at hun har delt babytips og billeder via e-mail med sin tidligere kollega Posh Spice.
- Så snart vi overhovedet kan, skal vi mødes, sådan har det altid været med os. Men lige nu klarer vi os med e-mail, fortæller hun til Hello Magazine og fortsætter:
- Fordi vores babyer er så tæt på hinanden aldersmæssigt, har vi en masse at tale om, så vi har delt tips, råd, billeder og glæde, siger hun.
Da hun fødte i maj, var hun da heller ikke i tvivl om, at både Victoria Beckham og de andre tidligere Spice Girls var glade på hendes vegne.
- Den første buket blomster, jeg fik efter at jeg havde født Tate, var fra tre af Victoria, Geri og Mel C, fortæller sangerinden om tre af de andre fire Spice Girls.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker