Magasinet Variety kunne i går viderebringe nyheden om, at den fjerde Spiderman-film er udsat på ubestemt tid på grund af uoverensstemmelser over manuskriptet. Siden gik rygterne på, at det var instruktør Sam Raimi, der ikke var tilfreds med de forskellige forfatteres idéer. Nu prøver Spiderman selv, i form af skuespilleren Tobey Maguire, at berolige filmens mange fans.
- Ligesom alt andet er der tale om en proces. Vi er bare i midten af en proces. Vi har en masse fantastiske ting i forhold til historie og manuskript. Vi prøver blot at få tingene på plads og så hurtigt som muligt. Denne type film er selvfølgelig et meget stort foretagende og tager meget længere tid at lave end eksempelvis et drama, siger Tobey Maguire ifølge nyhedsbureauet AP.
Det var oprindelig meningen, at "Spiderman 4" skulle kaste sit net ud over biograferne den 6. maj næste år. Men underholdningsgiganten Marvel, der står bag superhelten Spiderman, har nu offentliggjort, at en anden af selskabets helte, tordenguden Thor får filmdebut ved en stor biografpremiere samme dato. Tobey Maguire er ikke meget for at bekræfte den præcise dato, men afslører, at det stadig er planen, at edderkophelten klatrer igen på det store lærred i 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned