Stadig uvist hvad Stallones søn døde af
Foto: Shooting Star/Idols/Photoshot
Photoshot/Polfoto
Det kommer til at tage måneder, før skuespilleren Sylvester Stallone får at vide, hvad det var, der slog hans ældste søn ihjel.
Det fortæller en talsmand for retsmedicinerne i Los Angeles til CNN, skriver People Magazine.
Sage Stallone, der blev 36 år, blev fundet død i sit hjem i Hollywood fredag.
Obduktionen, der fandt sted søndag, gav ikke noget umiddelbart svar på, hvad der slog ham ihjel, og først om flere uger foreligger resultatet af de prøver for stoffer og medicin, der måske kan give et svar.
Gætterier og spekulationer om, hvad der er årsagen til hans død, har der ellers været masser af.
Nogle mener at vide, at det er en overdosis af receptpligtig medicin, der ligger til grund for dødsfaldet, men Sage Stallones ven og advokat George Braunstein udtaler, at Sage aldrig har taget stoffer og ikke engang drak.
Sage Stallone spillede sammen med sin berømte far i to film i 90'erne - nemlig i Rocky V og Daylight.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker