Rapperen Kanye West havde fået mere end rigeligt med våde varer ind under "westen", da han i går deltog ved MTV's store Video Awards show. Midt under den 19-årige countrysangerinde Taylor Swifts takketale for bedste kvindelige musikvideokunstner væltede rapperen op på scenen og rev mikrofonen ud af hånden på hende.
- Jeg har altid spekuleret over, hvordan det ville være rent faktisk at vinde en af de her en skønne dag, men jeg troede aldrig det ville ske, fik Swift sagt, inden Kanye West i selskab med den betragtelige mængde promiller i sin blodbane indtog scenen og tiltvang sig mikrofonen.
- Taylor, jeg er glad på dine vegne og skal nok lade dig gøre talen færdig, men Beyoncé har lavet en af de bedste videoer nogensinde, afbrød rapperen, som allerede på den røde løber blev set i selskab med en flaske sprut.
Taylor Swift fik aldrig gjort sin tale færdig, og West blev ifølge MTV senere smidt ud, men først efter at være blevet buet ud af publikum, og efter at han fik en skideballe i kulissen af Taylor Swifts mor.
- Jeg er meget ked af det på vegne af Taylor Swift, hendes fans og hendes mor. Jeg snakkede med hendes mor bagefter, og hun sagde det samme, som min egen mor ville have sagt, skrev Kanye West efterfølgende på sin blog.
Beyoncé, som ifølge den beduggede Kanye West burde have vundet prisen, vandt aftenens hovedpris for årets bedste video. Det gjorde hun for musikvideoen "All the Single Ladies (Put A Ring On It)". Prisen for årets bedste nye navn gik til den amerikanske sangerinde Lady Gaga og videoen "Poker Face".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned