Star Trek-skaber bliver til stjernestøv
Mange medier har i den seneste tid kredset om endnu en genopfindelse af den legendariske science fiction-serie Star Trek.
Inden længe kan skaberen af den oprindelige tv-serie, Gene Rodenberry, samt hans kone, Majel Rodenberry, se frem til at kredse om solen.
Det er dog nok ret begrænset, hvad de egentlig får at se, da Gene døde i 1991 - Majel i 2005. Skuespilleren James Doohan, der spillede Scotty i den oprindelige serie, gør de to selskab.
Det er altså ægteparrets aske, der forhåbentlig når i kredsløb i november 2014. Rumfirmaet Celestis, der specialiserer sig i rummindesmærker, står for at sende ægteparrets jordiske rester af sted.
Firmaets talskvind, Pazia Schonfeld, siger følgende til Reuters:
- Det særligt seje ved det her er, at det er et møde mellem science fiction og virkelighed.
Det er ikke første gang, at ægteparrets kremerede dele bryder jordens atmosfære.
Gene Rodenberrys aske var en del af Celestis' indvielsestur i 1997. En mindre portion af Doohans ditto blev sendt ud mod det ydre rum i en urne for et år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned