Star Trek-stjerne arresteret for spritkørsel
Foto: Polfoto/Jordan Strauss
Polfoto/Jordan Strauss
Skuespiller og "Star Trek"-stjerne Chris Pine er blevet anholdt for at sætte sig bag rattet i beruset tilstand under et ophold i New Zealand.
Den 33-årige Pine, som er mest kendt for rollen som den karismatiske rumkaptajn, Captain Kirk, blev ifølge Toronto Sun standset af det new zealandske politi den 1. marts, efter han forlod en fest, der skulle fejre afslutningen på indspilningerne af hans seneste film, "Z for Zachariah".
- En 33-årig amerikansk statsborger blev stoppet under en rutinerazzia for spritkørsel nær Methven i Canterbury tidligt om morgenen, lørdag den 1. marts, skriver Canterbury Politi i en udtalelse ifølge Toronto Sun.
Pine er nu blevet sigtet for at køre med for meget alkohol i blodet og skal møde i rettet ved Ashburton District Court mandag d. 17. marts.
Skuespilleren har været i New Zealand de sidste mange måneder for at indspille den post-apokalyptiske "Z for Zachariah", som også har skuespillerne Chiwetel Ejiofor og Margot Robbie på rollelisten.
Chris Pine er lige nu aktuel i de danske biografer i filmen "Jack Ryan: Shadow Recruit".
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned