Stein Baggers kone, Anette Uttenthal har opgivet at beholde de værdifulde smykker, som hun fik, da alt gik godt, og hun og Stein var ved muffen.
Nu vinker hun endegyldigt farvel til seks dyre smykker og til sit diamantbesatte Rolex-ur. Alt sammen genstande, der i sin tid blev købt for Stein Baggers svindelpenge.
Det var Retten i Lyngby, der sidste år bestemte, at Anette Uttenthal måtte af med herlighederne. Den afgørelse har hun haft mulighed for at anke til landsretten, men det har hun nu opgivet.
Dermed er smykkerne og uret, der samlet er vurderet til 2.770.451 kroner, endegyldigt tabt for Anette Uttenthal. Det samme er 1,4 millioner kroner i rede penge.
De penge er, hvad Anette Uttenthal fik ud af at sælge sin Porsche 911. En bil, der efter rettens vurdering også i sin tid er blevet købt for Stein Baggers svindelpenge.
Det var i forlængelse af Stein Baggers dom i juni, at statsadvokaten gjorde krav på en række af Anette Uttenthals ejendele. De stammede nemlig fra Steins ulovligt tjente penge.
Anette Uttenthal indvilgede i at aflevere otte smykker uden videre, mens hun tog kampen op i retten for resten af smykkerne samt pengene fra salget af Porschen. En kamp, der altså viste sig at være forgæves.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde