Svenskerne var vilde med den. Danskerne var vilde med den. Og Amerikanerne tager nu også begejstret mod Stieg Larsson-filmen "Mænd, der hader kvinder".
- Det er let at glemme, hvor utilfredsstillende meget Hollywood-bras er, før man ser en god udenlandsk film som denne, skriver avisen Boston Globe.
Anmelderen på magasinet Rolling Stone køre i samme begejstrede rille, omend han formulerer sig en kende kryptisk.
- Hvis du ignorerer filmen, fordi den er på svensk med engelske undertekster, så fortjener du at se genindspilningen, som Hollywood formentlig kommer til at fucke op, lyder det.
Det er især skuespillerinden Noomi Rapace, der i filmens kvindelige hovedrolle som Lisbeth Salander begejstrer de amerikanske anmeldere.
Los Angeles Times kalder Noomi for "uforglemmelig". Og stjerneanmelderen Roger Ebert kan ifølge Dagens Nyheter ikke komme i tanke om nogen amerikansk skuespillerinde, der vil kunne spille Salander lige så godt som Noomi Rapace i den kommende Hollywood-version af filmen.
Roger Ebert foreslår ganske enkelt, at Noomi Rapace bliver hyret til også at spille Lisbeth Salander i den amerikanske udgave af filmen.
Herhjemme i Danmark kan vi i mellemtiden fryde os ved, at filmen har et kraftigt dansk islæt. "Mænd, der hader kvinder" er nemlig instrueret af danske Niels Arden Oplev.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker