Siden Flemming "Bamse" Jørgensens død har bandet Bamses Venner manglet en frontfiguer. Den frontfigur ser for en stund ud til at blive Stig Rossen, skriver Ekstra Bladet.
Den nye konstellation optræder den 29. januar i idrætshallen i Syvsten ved Sæby.
- Det er rigtigt nok. Om det bliver ved denne ene koncert, eller det bliver noget mere varigt, afgør vi bagefter, siger Stig Rossen til Ekstra Bladet.
Sangeren havde som betingelse for tjansen, at Bamses enke, orkesteret og arrangørerne var enige om, at det var okay at lade Bamse erstatte af Stig Rossen for en stund. Han fik grønt lys af alle tre parter.
- Jeg har altid været en stor fan af Bamse og kan alle hans sange udenad. Jeg vil godt være med til at hylde ham, og jeg vil godt være med til at hjælpe hans orkester med at overholde alle deres koncertaftaler, siger Stig Rossen.
Koncerten i Syvsten er en generalprøve for Stig Rossen, og hvis koncerten kommer til at føles rigtigt for ham selv og orkesteret, vil han fortsætte i rollen som Bamse, så gruppen kan overholde sine aftaler.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde