Stine Kronborg har næsten ikke fået løn i to år
Stine Kronborg har nu kastet sig over livet som caféejer. Foto: /ritzau/Flindt Mogens/arkiv
/ritzau/Flindt Mogens/arkiv
Danseren Stine Kronborg glæder sig til endelig at tjene penge, nu hvor hun er blevet caféindehaver i Nakskov.
Danser Stine Kronborg er ikke bleg for at kaste sig ud i nye eventyr og jagte sine drømme.
Men et liv som poledancer, bodybuilder og reality-stjerne har ikke været specielt indbringende for hende de seneste to år.
Det skriver Stine Kronborg i et nyt blogindlæg på Realityportalen.
Tv-personligheden har netop overtaget en café i Nakskov, og nu glæder hun sig til at tjene penge, når forretningen kommer ordentligt i gang.
- Jeg synes også, at jeg selv godt kunne trænge til at få lidt løn. Jeg har nemlig ikke rigtig tjent noget af betydning i to år nu, skriver Stine Kronborg.
Først flyttede hun til Australien i 2015, hvor hun ikke kunne tjene penge på grund af visa-regler.
Senere gjorde flere ture mellem Danmark og USA uden indkomst økonomien stram for den 38-årige bodybuilder.
- Så blev jeg tvunget til at flytte tilbage til Nakskov i starten af 2016. Første halvdel af det år var jeg deprimeret over min fars død og over at sidde i Nakskov uden mine ejendele, skriver Stine Kronborg og tilføjer:
- Jeg følte, at hele min karriere og alle mine drømme blev revet væk fra mig. Anden halvdel var jeg træt og gravid.
Livet som alenemor med sønnen Leo Columbus har heller ikke gjort det let for tv-divaen at tjene penge, men det skal den nye forretning fremover råde bod på, forsikrer hun.
Læs hele Stine Kronborgs blogindlæg her: http://realityportalen.dk/rcarticle/stine-kronborg-nu-vil-jeg-gerne-snart-have-lidt-loen/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker