"Drunky Gaga" er blevet Lady Gagas nye tilnavn. Det er realitet, efter at Lady Gaga har fortalt, hun var for fuld til at huske noget som helst fra festen efter Grammy-uddelingen søndag.
Indrømmelserne fra sangerinden kom, da hun gæstede Jay Lenos talkshow dagen derpå.
- Fra efterfesten husker jeg intet, siger hun.
Ved Grammy-showet vandt Lady Gaga tre priser. Blandt andet blev hendes seneste album "Fame Monster" belønnet med titlen som det bedste pop album. Og den indbringende aften skulle selvfølgelig fejres med manér.
- Vi festede så hårdt bagefter, at jeg næsten heller ikke husker showet, men jeg ved, det var sjovt, siger stjernen, der også skabte postyr i dagene op til showet, da hun indrømmede, at hun ryger masser af hash, når hun skal være kreativ og skrive sine sange.
Stjernen, der sidste år dukkede op til et stort MTV-show i en kjole lavet af kød, blev i søndags båret ind til Grammy-festen i et stort æg.
Det troede mange i hvert fald, det var. Men nu viser det sig, at det i virkeligheden var et "fartøj".
- Hussein Chalayan, der har designet den, har bedt mig om at sige til alle, at det ikke var et æg, men et fartøj, fortalte Gaga i går aftes Jay Leno.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned